Behandlinger hos

Kiropraktorerne Kongevej

Kiropraktik:

Det karakteristiske knæk er nok det, de fleste vil nævne, hvis de bliver spurgt, hvad en kiropraktor laver. Behandlingsmæssigt er det da også den behandlingsteknik, der er mest brugt af kiropraktorerne. Men vores største force, og der hvor vi adskiller os betydeligt fra fysioterapeuter, massører og diverse andre terapeuter, er på vores evne til at stille en diagnose. Den lange universitetsuddannelse vi har, gør at vi ikke kun lærer om kroppens led og muskel og sygdomme der udspringer herfra, men at vi også ved en masse om hvordan sygdomme i f.eks. organerne præsenterer sig. Det er vigtigt, når man bliver undersøgt første gang, at den der undersøger, ved at smerter i armen kan stamme fra hjertet, eller smerter under ribbenene kan stamme fra galdeblæren osv., og også ved, hvilke spørgsmål man skal stille, for at udelukke det ene eller det andet. Den grundige første samtale og undersøgelse er altså vigtige, både for at vi er sikre på, om vi kan behandle patienterne, og at vi er sikre på, at de kan tåle behandlingen.

Kiropraktoren behandler led og muskler ved hjælp af specifikke kiropraktiske håndgreb, såkaldt manipulation, som har til formål at genoprette den bedst mulige bevægelighed i leddene. Denne behandling kan suppleres af forskellige behandlingsteknikker for muskler, øvelsesinstruktion, akupunktur, laser og rådgivning.

Behandlingen er normalt helt smertefri og afslappende.

Behandlingen har til formål at normalisere leddenes og musklernes funktionsevne samt fjerne tryk på nerver der bliver klemt, og derved lindre eller fjerne smerte. Behandling hos en kiropraktor er for det meste smertefri og i modsætning til, hvad mange tror, aldeles udramatisk.

Chokbølge behandling:

Som supplement til kiropraktik og fysioterapi tilbyder vi chokbølge behandling på klinikken.

Vores chokbølgeapparat kan lave to typer chokbølger:

Det ene er radierende chokbølger, forkortet RSW. RSW bruges ofte som en dyb og meget effektiv massageteknik.

Det andet er fokuserende chokbølger, forkortet FSW. FSW bruges ofte til behandling af gamle skader i vævet, som f.eks. hælspore, arvæv, seneknuder osv.

Chokbølge behandling gives af vores fysioterapeuter Rosmarie og Lasse.

Bevægeapparats relateret akupunktur:

Både fysioterapeuter og kiropraktorer bruger akupunktur og dry needling som supplement til behandlingen. Vi bruger kun nåle i forbindelse med behandlingen af bevægeapparatet. Således laver vi aldrig kun akupunktur. Vi laver ikke øreakupunktur og behandler ikke organer og rygestop mm.

Dry needling:

Behandling af smerter, der stammer fra muskler, med nåle og uden injektioner.

Ved dry needling søges målrettet efter triggerpunkter i muskelvævet, som kan give smerteudstråling til andre steder på kroppen. Triggerpunkter findes typisk i muskler, der er overbelastede eller irriterede.

Til dry needling bruges akupunkturnåle. De bruges mere aktivt end ved klassisk kinesisk akupunktur til at stimulere triggerpunktet i vævet, så der sættes gang i en ophelingsproces. Triggerpunkterne er normalt meget følsomme, når de bliver stimuleret ved dry needling, og ofte oplever patienten et eller flere små spontane muskelsammentrækninger (twitch responces) ved behandlingen. Dette er et godt tegn på, at behandleren har fat i et aktivt triggerpunkt.

Da triggerpunkter er kendetegnet ved at de giver smerter et helt andet sted, end den muskel de sidder i, kan man nemt blive overrasket over, hvilke muskler der skal behandles. Behandleren (hos os Søren , Lone, Sanne og Lasse) kender typiske smerteudstrålingsmønstre for triggerpunkterne, og søger derfor efter triggerpunkter i muskler, der ellers ikke har gjort ondt.

Løbestilsanalyse:

Ved at sende en lille videosekvens, hvor du filmer dig selv i løb på et løbebånd, kan du få Rosmarie til at lave en løbestilsanalyse. Derefter kan du få hjælp til at ændre løbestilen, hvis det viser sig du belaster forkert når du løber, eller får gentagne skader. Send videosekvensen til mail@kiro-kongevej.dk. Hvis du ikke har mulighed for at sende sådan en video, så ring og snak med Rosmarie om, hvordan I så gør det.

Holdtræning:

Vores træningslokale har plads til små hold, hvor alle får personlig opmærksomhed. Lasse har altid hold i stabilitetstræning på bold, og Rosmarie har altid hold for ”osteoporose damer ”. Derudover tilbydes indimellem skigymnastik, nakketræning, træning i naturen mm. Få info på klinikken, og se opslag på nyhedssiden.

Aktuelle træningstider:

Osteoporose damer v. Rosmarie:

Man. 10:10-11:10 og 11:10-12:10

Stabilitetstræning v. Lasse:

Man. 16:30-17:30 – Ons. 16:30-17:30 – fre. 10:00-11:00.

Individuel træning og øvelsesinstruktion:

Det giver sig selv. Har du brug for øvelser tilpasset specielt til dig, så kan fysioterapeuterne teste dig, og instruere i øvelser, der er specielt tilpasset til dig. Du kan have et forløb, hvor du får fulgt op på, om du får gjort øvelserne rigtigt, og får tilføjet nye øvelser, efterhånden som du kan holde til det. Du kan også bare få en enkelt konsultation, hvor du bliver testet og vejledt individuelt. Disse individuelle øvelsesinstruktioner bruges ofte i forbindelse med et forløb hos kiropraktoren eller som genoptræning efter en operation i f.eks. knæ, skulder eller ryg.

Kontakt os:


Sønderborg
Kongevej 32, st.,
6400 Sønderborg
Tlf. 74 42 92 99
mail@kiro-kongevej.dk

Åbningstider
Mandag - torsdag: 08.00-18.00
Fredag: 08.00-14.30
Konsultation efter aftale

Åbent alle hverdage året rundt.

Nordborg
Nordborgvej 24
6430 Nordborg
Tlf. 74 88 24 31

Åbningstider:
Mandag, tirsdag og torsdag:
kl. 08.00-12.00