Læs om
Foredrag
Forstå dine smerter:
Deltag i 1 times oplæg og dialog omkring smerter og smertehåndtering.
Oplægget er for alle, som har lyst til at lære mere omkring smerter. Det kan være, at du har kroniske smerter fra ryggen eller led og muskler, eller du kan være pårørende til en med kroniske smerter. Det kan være, at du har et svært behandlingsforløb fx. på grund af discusprolaps eller et brud i ryggen. Måske fylder smerterne meget i hverdagen og gør dig nervøs eller gør, at du er bange for at bevæge dig. Måske er du bare nysgerrig på den nyeste viden inden for smertevidenskab.
Hvad kan du forvente?
Vi kommer ind på følgende emner:
- Hvad er smerter
- Hvorfor har vi smerter
- Hvad kan man selv gøre for at få færre smerter
Der kan være op til 10 deltagere på holdet. Det er vigtigt, at der er tid og rum til spørgsmål og samtale.
Du skulle gerne gå herfra med ny viden. Samtidig får du en introduktion til metoder og redskaber til bedre egenhåndtering, som er vigtig i processen til at opnå bedre helbred og bedre livskvalitet trods smerter.
Næste foredrag: Dato oplyses på klinikken. Det er altid en tirsdag kl. 17 – 18 ved kiropraktor Sanne Dam Søndergaard.
Prisen er 223 kr., der er tilskud fra Sygeforsikringen Danmark og der er mulighed dækning via sundhedsforsikring. Du kan tage en pårørende med gratis.
Tilmelding foregår ved at kontakte klinikken. Du bliver skrevet op, og så giver vi besked, når vi har passende antal deltagere og kan sætte en dato. Når næste dato er sat, er tilmelding også mulig via online booking.
Fysioterapeut eller kiropraktor?
På egen hånd kan det være svært at vurdere, om du skal se en fysioterapeut eller en kiropraktor. Begge professioner har deres egne unikke tilgange til behandling af smerte og skader.
Fysioterapeuter har en omfattende 3,5-årig uddannelse og har autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Fysioterapeuter er specialiserede i selvstændig og tværprofessionel behandling. De fokuserer særligt på genoptræning, øvelser og sundhedsfremme. De arbejder med en bred vifte af øvelser og teknikker for at lindre smerter og skader.
Kiropraktorer har en endnu længere, 5-årig, universitetsuddannelse efterfulgt af et år i turnus. Kiropraktorer er specialiserede eksperter i at undersøge rygsøjlen og alle muskuloskeletale problemer i det hele taget, således også en forstuvet fod eller en kæbe der klikker. De sigter mod at optimere ledfunktionen, og dermed opnå bedre funktion og færre eller ingen smerter og deraf afledt bedre livskvalitet.
Vi har god erfaring med, at du vælger den behandlingsform, som du vurderer du har brug for, uanset om det er fysioterapi eller kiropraktik. Hvis vi herefter vurderer, at det kan gavne dig at prøve en anden behandling, vil vi bruge hinanden tværfagligt i huset og sende dig videre, så du får den behandling der er optimal for dig, og den sparring du har brug for.
Hos Kiropraktorerne Kongevej arbejder vores fysioterapeuter og kiropraktorer tæt sammen for at give dig den bedste mulige behandling, fordi den bedste behandling ofte sker på tværs af professionerne, og fordi både vores patienter og behandlere får stor glæde af samarbejdet.
Er du i tvivl om, hvilken behandlingstype, du skal vælge, er altid velkommen til at kontakte vores dygtige sekretærer på telefon 74429299 eller mail@kiro-kongevej.dk. De kan guide dig til den bedste behandler, for netop dig at starte hos.