Læs om

Fysioterapi

Professionel fysioterapi

Hos Kiropraktorerne Kongevej tilbyder vi professionel fysioterapi i Sønderborg og omegn. Vores dedikerede team af fysioterapeuter er klar til at hjælpe dig med at genopbygge styrke, forbedre bevægelighed og lindre smerter. Uanset om du har brug for behandling efter en skade, operation eller ønsker at forbedre din generelle fysiske tilstand, er vi her for at støtte dig.

Hvornår kan man have brug for fysioterapi?

Fysioterapi er relevant, når:

✔️ Du oplever smerte, der begrænser dine dagligdagsaktiviteter.

✔️ Du vil gerne forebygge eller har pådraget dig sportsskader, der kræver genoptræning.

✔️Du ønsker at forbedre din fysiske sundhed og mobilitet.

Hos Kiropraktorerne Kongevej har vi særligt stor erfaring med sportsfysioterapi (både forebyggelse og genoptræning), tennisalbuer, hælsporer og fodsmerter, genstridige knæ og skuldre og karpaltunnelsyndrom, som vi blandt andet kan behandle på en eller flere af følgende måder:

  • Øvelser og genoptræning til at forbedre styrke, fleksibilitet og bevægelighed.
  • Massage og strækteknikker, der hjælper med at løsne muskler og lindre spændinger.
  • Akupunktur, der er nålebehandling, som kan reducere smerte og forbedre blodcirkulationen.
  • Chokbølgebehandling, der anvendes til behandling af skader, for eksempel senesmerter.
  • Laserbehandling, der fremmer heling og reducerer inflammation.
  • Holdtræning: GLA:D Ryg, GLA:D hofte/knæ, nakke-skulder hold, FysioYoga, I-form hold og osteoporosetræning.

Til din første fysioterapibehandling kan du forvente en grundig gennemgang af din tilstand. En af vores dygtige fysioterapeuter vil snakke med dig om dine symptomer, din medicinske historie og behandlingsmål. Fysioterapeuten vil derefter lave en behandlingsplan sammen med dig.

Fysioterapi med og uden henvisning

Hos Kiropraktorerne Kongevej har fysioterapeuterne ikke ydernummer, og der er derfor ikke tilskud fra den offentlige sygesikring. Der er tilskud fra Sygesikringen Danmark og rigtigt mange sundhedsforsikringer og ulykkesforsikringer dækker udgifterne til behandling, helt eller delvist.

Du kan gå direkte til fysioterapeut uden henvisning fra lægen, men er du medlem af Danmark, kræver de henvisning fra lægen, for at du kan få tilskud til behandlingen.

Undtaget fra ovenstående er når fysioterapeuterne arbejder i tværfaglige forløb med kiropraktorerne. Da  fungerer de nemlig som Kiropraktisk medhjælp under Kiropraktorernes ydernummmer, og derfor med Kiropraktiske ydelser og tilskud.

Det kan være lidt svært at forstå, så ring til sekretærerne, hvis du vil vide mere, om lige præcis din situation og pris.

Fysioterapeut eller kiropraktor?

På egen hånd kan det være svært at vurdere, om du skal se en fysioterapeut eller en kiropraktor. Begge professioner har deres egne unikke tilgange til behandling af smerte og skader.

Fysioterapeuter har en omfattende 3,5-årig uddannelse og har autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Fysioterapeuter er specialiserede i selvstændig og tværprofessionel behandling. De fokuserer særligt på genoptræning, øvelser og sundhedsfremme. De arbejder med en bred vifte af øvelser og teknikker for at lindre smerter og skader.

Kiropraktorer har en endnu længere, 5-årig, universitetsuddannelse efterfulgt af et år i turnus. Kiropraktorer er specialiserede eksperter i at undersøge rygsøjlen og alle muskuloskeletale problemer i det hele taget, således også en forstuvet fod eller en kæbe der klikker. De sigter mod at optimere ledfunktionen, og dermed opnå bedre funktion og færre eller ingen smerter og deraf afledt bedre livskvalitet.

Vi har god erfaring med, at du vælger den behandlingsform, som du vurderer du har brug for, uanset om det er fysioterapi eller kiropraktik. Hvis vi herefter vurderer, at det kan gavne dig at prøve en anden behandling, vil vi bruge hinanden tværfagligt i huset og sende dig videre, så du får den behandling der er optimal for dig, og den sparring du har brug for.

Hos Kiropraktorerne Kongevej arbejder vores fysioterapeuter og kiropraktorer tæt sammen for at give dig den bedste mulige behandling, fordi den bedste behandling ofte sker på tværs af professionerne, og fordi både vores patienter og behandlere får stor glæde af samarbejdet.

Er du fortsat i tvivl om, hvilken behandlingstype, du skal vælge? og om det overhovedet er kiropraktik eller fysioterapi, måske fordi du har et komplekst problem.  Så kan du nu, med en henvisning fra egen læge, komme til kiropraktor, og få lavet en specialistvurdering, helt gratis. Der får du hjælp til at starte det rigtige sted, uden bare at prøve dig frem i junglen af mulihgeder. 

Du er altid velkommen til at kontakte vores dygtige sekretærer på telefon 74429299 eller mail@kiro-kongevej.dk. De kan guide dig til den bedste behandler, for netop dig at starte hos.